Impressionistisk maleri

Dette er et foto fra Google, som jeg synes har nogle rigtig flotte nuancer. Jeg synes, det er et godt foto/billede at male et impressionistisk maleri ud fra.








Først fremmest fokuserede jeg på de lyse farver som solens skær på himlen. Derefter malede jeg skyggerne med mørkere nuancer. F.eks. har jeg ved sneen prøvet at gøre den højre side mørkere ved at bruge en blå-lilla - og modsat lyseblå strøg i venstre side, for at angive hvor lyset rammer.
Jeg fornemmede også lidt grønlige nuancer hvor den rød-orange himmel rammer de lilla skyer, så det har jeg prøvet at få malet også.
Jeg prøvede at fokusere mere på lyset og farverne fremfor de små detaljer, som man skal i et impressionistisk maleri. Med det kom også de korte, uafbrudte og tydelige penselstrøg - ingen konturstreg som inddeler jord fra himmel og skyer o.l.

Landskabskunst

Tidslinje
Landskabskunst

Før 1600-tallet

Landskabet som sceneri. Landskabet giver lidt dybde og er med til at give en fornemmelse af, at vi er et udefinerbart sted på jorden.

Begrædelsen, 1305, fresko, 230x200 cm

Giotto di Bondone

Naturen er der for at være der - ikke nogen vigtig betydning. Virker som en kulisse for et religiøst motiv.

1600-tallet

Landskabet får selvstændig værdi som motiv. Der er skabt højere grad af dybde. Landskabet ville kunne genfindes i virkeligheden.

Udsigt over Leiden fra nordøst, 1650, olie på træ, 65x97,5 cm

Jan van Goyen

Naturen skaber en stemning - mennesket er en del af naturen og afhænger af den.

Romantik(1800-1850)

Landskabet kan ofte symbolisere, at der findes ”noget større”( fx idealer, det guddommelige, idyllisk skønhed).

Vandringsmanden over tågehavet, 1818, olie på lærred, 94,8x74,8 cm

Casper David Friedrich

Romantisk. Højtidligt motiv. Mandens hoved er malet op mod en baggrund af delvis himmel og bjerg > splittelse mellem den guddommelige orden og den naturlige verden.

Romantik(1800-1850)

Landskabet kan ofte symbolisere, at der findes ”noget større”( fx idealer, det guddommelige, idyllisk skønhed).

Indsejling til Venedig, 1843, olie på lærred, 62x94 cm

J.M.W. Turner

Hvordan maleriet opleves vægtes højere end detaljegraden.

Realisme(1850-1880)

Landskabet bliver mere realistisk gengivet. Man ønsker ikke at forskønne, idealisere eller idyllisere virkeligheden. Her er ikke ”noget større”. Her gengives naturen som den iagttages. 

Udsigt over havet fra Møns klint, 1850, olie på lærred, 124x185 cm

P.C. Skovgaard

Præget af harmoni og æstetisk sans for detaljer. Naturen fremstår mere dramatisk, så den kan måle sig med den norske fjelde og de franske alper.

Realisme(1850-1880)

Klipperne ved Etratet efter stormen, 1870, olie på lærred, 133x162 cm

Gustave Courbet

Bruger sort farve til at skabe kontrast og et perspektivrigt maleri - fokus flyttes hen mod sprækken.

Impressionisme(1870-1920)

Landskabets detaljer er mindre vigtige. Landskabet er ikke længere naturtro gengivet. Landskabets mønstre og farver kommer i fokus

Høstakke(Solnedgang), 1890-91. Olie på lærred. 73x92,7 cm

Claude Monet

Sekundærfarver (lilla, brun og grøn) bliver brugt til at angive skygger. De tre primærfarver (rød, blå og gul) er alle i spil. Her bliver lagt mere fokus på hvad Monet har set frem for detaljen.

Postimpressionisme(1880-1910)

Landskabets øjeblikkelige indtryk indfanges. Man gengiver hvordan lys og vejrforhold påvirker indtrykket af landskabet. Man malede malerierne færdige i naturen.

Mont Saint-Victorie, 1885-87, olie på lærred, 67x92 cm

Paul Cezanne

Malede motivet utallige gange - søgte at indarbejde et system for landskabet.

Paul Cezanne har ligget grund for stilretningen kubismen.

Landskab

Landskabet i maleriet af Jan Van Goyen skaber en trykket stemning ved brug af farmer og motiver.

Præget af mørke farver (mørke skyer + jordfarver). Negativ stemning - noget håbløst.

Lys og skygge

I denne øvelse har jeg krøllet et

stykke papir, placeret det i lyset

og tegnet dets skygger.

Egenskygge: - når en lyskilde

former skygger på et objekt.

Papirets egenskygger varieres af

hvorfra lyskilden kommer, og hvor

stærk lyskilden er. Hvis lyset er meget

kraftigt, dannes der mere markante

egenskygger på papiret.

Slagskygge: - de skygger, et objekt

selv kaster. F.eks. den skygge, som

papiret kaster på bordet.

Perspektivtegning

Ved linearperspektiv/centralperspektiv kan man skabe dybde i et billede. Centralperspektiv er, når forsvindingspunktet ligger i midten af billedet.

I denne øvelse har jeg tegnet en gang på skolen, hvor jeg har placeret forsvindingspunktet på horisontlinjen, som er det punkt, alle objekter i tegningen bliver underlagt. De fire orthogonaler samles i forsvindningspunktet og går hver igennem endevæggens fire hjørner. Efter at have tegnet f.eks. en dør ud fra øjemål på tegningen, har jeg tegnet hjælpelinjer, som går fra dørens top til forsvindingspunktet. Jeg kan så tegne de resterende døre ud fra denne linje, da elementerne bliver mindre og mindre i et linearperspektiv.

Komposition - Dynamik/Ro

Dynamik

På denne collage har jeg ved hjælp

af trekanter, rektangler og ellipser,

som peger i mange forskellige retninger,

skabt et dynamisk billede.

Et dynamisk billede udstråler

bevægelse, energi og kraftudfoldelse.

Ro

På denne collage har jeg lavet 

vertikale og horisontale linjer,

som sammen skaber ro i billedet.

Man kan også kalde det for en

statisk collage.

Et statisk billede skaber nemlig ro,

og vertikale og horisontale samt

symmetri er med til at tilføje ro,

balance og ophøjethed.